Strategi, værdier og mål

Du vil tabe dig, og dét kan jeg hjælpe dig med.
Du har sandsynligvis meget fokus på din kost, vægt og manglende energi. Og det kan også være nogle af tingene, vi skal tale om. Det er ofte små ting, der kan gøre store forskelle.

Kostvejledning kan bestå af udregning af dit nuværende og fremtidige kostindtag, vejning og kropsmåling.
Du kan få en strimmel med oplysning om din fedtprocent, muskelmasse, kropsvæske, BMI, metabolsk alder omm.

MEN det er jo bare tal!

Min erfaring er, at du ikke får nok ud af at blive målt og vejet. Du falder i og tager endnu mere på.

Den langsigtede strategi er at finde ind til dine værdier og mål, lave en plan for værdistyret handling, så du kan finde livsglæden for resten af dit liv.

På den måde bliver det lettere at ændre de vaner, der har gjort livet lidt mere besværligt.

Mange top atleter siger at for at blive god, skal man træne fysik (ex. styrke og kondition) og teknik (ex. måden at sparke perfekt til en fodbold), men de rigtig gode atleter træner også deres mentale styrke.

Hvis sportsfolk kan træne mental styrke, så kan vi andre også!

Hvordan gør vi så det?
Det gør vi blandt andet ved at finde vores “hvad, hvorfor og hvordan?”.

Finder du svar på det, så er du allerede kommet langt.

Kan du ikke selv finde svarene, vil jeg gerne hjælpe dig.